Parkering

Ejerforeningen råder over 53 parkeringspladser, og lejlighedsejere i Pribo er i følge vedtægterne sikret ret til én p-plads pr. lejlighed - enten ved leje eller ved køb af en tidsubegrænset parkeringsret (henvendelse herom til bestyrelsen).

Ved køb af en tidsubegrænset parkeringsret erhverves retten til en specifik p-plads, som herefter vil være tilknyttet køberens lejlighed – også ved salg af lejligheden (i praksis erhverves der en privat p-plads til lejligheden).

En tidsubegrænset parkeringsret kan ikke sælges tilbage til ejerforeningen eller til nogen part uden for ejerforeningen.

Værdien af en tidsubegrænset parkeringsret er pr. 1. januar 2025:

Gård (ikke overdækket) 162.000 kr.

Gård (overdækket) 228.000 kr.

Garagekælder 295.000 kr.

Værdierne reguleres årligt pr. 1. januar.

Man kan kun erhverve én tidsubegrænset parkeringsret, men ønsker man at råde over mere end én p-plads, kan en ekstra lejes (såfremt der er ledige pladser). En sådan "ekstra" lejet plads kan dog opsiges, hvis en lejlighedsejer der ikke allerede råder over en p-plads, vil udnytte sin vedtægtssikrede ret til at købe eller leje en plads.

Månedlig pris for leje af parkeringsplads er pr. 1. januar 2025:

Gård (ikke overdækket) 560,- kr.

Gård (overdækket) 765,- kr.

Garagekælder 985,- kr.

Priserne reguleres årligt pr. 1. januar.